Dansk landsholdsspiller på radaren i AC Milan
Af: Nicolai Busekist
|
11/10/2024 11:35
Mest læste i dag
Hvis han føler sig klar til at finde sig en ny klub i januar, ser det ud til, at danske Morten Frendrup får en mulighed for at gøre netop dette. I hvert fald er der meldinger om, at han er landet på radaren i den italienske storklub AC Milan.
Det er der naturligvis en helt særlig årsag til, at han er. Det skyldes nemlig, at Ismaël Bennacer har pådraget sig en langvarig skade, som har tyndet lidt for meget ud i truppen på midtbanen. Af denne grund kan Serie A-klubben føle sig tvunget til at styrke sig næste år.
Den italienske avis La Gazzetta dello Sport mener at vide, at det har fået dem til at kigge i retning af Frendrup, som de holder et nøje øje med. Han har nemlig formået at imponere i de seneste sæsoner, og tilsyneladende er det heller ikke noget, der er gået ubemærket hen i AC Milan.
Ifølge Tipsbladet vil det først være i enten december eller januar, at Milano-klubben er i stand til at få det fulde overblik over Bennacers skade. Derfor er det endnu ikke besluttet, om de vil hente en ny spiller. Det sker ikke før omfanget af hans skade er blevet kortlagt helt.
Såfremt AC Milan beslutter sig for at gøre et forsøg på at hente Frendrup, skal de dog være indstillet på, at de ikke er alene om at vise interesse for ham, skriver La Gazzetta dello Sport også.
Ydermere lyder det også, at de skal være klar til at finde den store pengepung frem, hvis de vil hente ham. Ifølge den store avis kan prisen ende med at lyde på 20 millioner euro, hvilket svarer til omtrent 150 millioner kroner.
Frendrup har været en del af Genoa siden januar 2022, hvor han blev hentet i Brøndby. Det tog ham ikke lang tid at skabe opmærksomhed om sig selv, hvorfor han også meget hurtigt blev tildelt en fast plads i startopstillingen.
Det er dog ikke blot på klubniveau, at det går fremad for Frendrup. Også på landsholdet har han fået sin debut, hvilket han fik under Lars Knudsen i kampen mod Serbien.