Af: Nicolai Busekist
|
20/10/2024 12:01
Mest læste i dag
Det har taget et stykke tid for den 21-årige angriber, men lørdag eftermiddag blev det endelig en realitet. Rasmus Højlund scorede sit første mål i Premier League i denne sæson.
Derfor endte han også med at blive dagens mand i skysovs. Det var nemlig ikke et helt vilkårligt mål, han endte med at score. Tværtimod stod han for at bringe United foran med 2-1, efter Brentford i første halvleg bragte sig i front med 0-1.
Efter kampen udtalte Højlund sig til Viaplay, hvor han gjorde det klart, at han håber at kunne starte en ny stime af scoringer.
"Det var en flot stime sidste år, men jeg føler mig mere tilpas i år. Så jeg håber, at jeg kan få en endnu bedre sæson, end jeg havde sidste år," sagde han i interviewet ifølge Ekstra Bladet.
"Men det er klart, at det kræver hårdt arbejde hver dag, og det er det, jeg arbejder efter."
Sidste år endte Højlund med at få en del kritik, efter at være blevet hentet til United. Det skyldes, at vi skulle helt frem til den 26. december, før den unge angriber fik scoret sit første mål i Premier League.
Da han endelig fik scoret sit første mål, fik han samtidig sat gang i en god stime. Efter at have åbnet sin målkonto, scorede han et mål i de efterfølgende fem kampe. Faktisk blev det til i alt syv mål i de efterfølgende kampe.
I sidste sæson blev det til i alt 10 mål i Premier League for Højlund. Der er naturligvis en god chance for, at han har ambitioner om at overgå det i denne sæson.
Her er det også værd at nævne, at det er spillere som Højlund, der kan være med til at sikre Erik ten Hag yderligere tid i jobbet som United-træner.
Fodbold
Tennis