Efter Crystal Palace-mareridt: Christian Eriksen opnår utrolig bedrift

Af: Marcus Dam

|

06/02/2025 18:57

Fodbold
Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Manchester United måtte igen i weekenden se sig besejret i Premier League, da Crystal Palace vandt 2-0.

Mest læste i dag

Kampen var en ny skuffelse for Ruben Amorims mandskab, der fortsat kæmper med at finde stabilitet.

Midt i nederlaget var der dog en bemærkelsesværdig milepæl for Christian Eriksen.


300 kampe i Premier League

Den danske midtbanespiller blev skiftet ind i kampens 87. minut og rundede dermed sin Premier League-kamp nummer 300.

 Det gør ham til en af kun 155 spillere, der har nået det imponerende tal i ligaens historie.

 Eriksen har repræsenteret tre klubber i den engelske liga.

Nemlig Tottenham Hotspur, Brentford og Manchester United.

Han har dermed etableret sig som en af de mest erfarne spillere i Premier League.

Eriksen selv var stolt over præstationen og delte sin reaktion på Instagram: "Utroligt," skrev han og tilføjede, at han var "stolt" over at have nået milepælen.


En præstation for historiebøgerne

Eriksens 300 kampe fordeler sig på 226 optrædener for Tottenham, 63 for Manchester United og 11 for Brentford. 

Med over 23.000 spilleminutter i Premier League har han sat sit aftryk i en af verdens stærkeste ligaer.

Selvom Manchester Uniteds præstationer på banen ikke har været imponerende denne sæson, understreger Eriksens bedrift hans langvarige stabilitet på topniveau.

Mens United fortsat jagter stabilitet under Amorim, kan Eriksen se tilbage på en karriere, der har gjort ham til en af Premier Leagues mest rutinerede danske spillere.