Han kommer til at være ude i et stykke tid, lyder det.
Lige nu læser andre
Torsdag aften gik nok ikke, som den belgiske dartspiller, Kim Huybrechts, havde håbet.
Han var nemlig taget til Bruxelles for at heppe på sit favorithold, Royal Antwerp, som skulle spille pokalfinale mod Royale Union Saint-Gilloise.
Festlighederne tog dog en dramatisk og smertefuld drejning for Huybrechts, da han efter kampen blev angrebet af en gruppe unge mennesker.
På vej til bussen, der skulle fragte ham hjem igen, løb han og en ven ind i en gruppe lokale bøller.
Læs også
Ifølge Het Nieuwsblad blev dartstjernen hurtigt offer for et voldeligt overfald, og i en video kan man se dartstjernen ligge i jorden med åbenlyse smerter.
Vidner har efterfølgende beskrevet, hvordan Huybrechts forsøgte at undslippe konfrontationen, men blev skubbet til jorden og sparket flere gange på kroppen.
Knoglebrud flere steder
Situationens alvor blev senere bekræftet af Huybrechts’ hustru, Dana Verhaegen, på Facebook. Hun meddelte, at han har pådraget sig to brud på højre kraveben.
Darts News rapporterer, at han skal opereres, og at han sandsynligvis vil gå glip af flere kommende turneringer, da han er højrehåndet og dermed direkte påvirket af skaden.
Myndighederne har endnu ikke kommenteret på sagen, og det er uvist, om der er foretaget anholdelser i forbindelse med overfaldet.
Herunder kan du se et billede af dartstjernen, der ligger på jorden.