Af: Nicolai Busekist
|
13/10/2024 14:58
Mest læste i dag
Denne sommer var der et væld af rygter om Pierre-Emile Højbjerg, der siden 2020 har været en del af Tottenham. Dengang blev den danske midtbanespiller hentet i Southampton for 16,6 millioner euro, hvilket svarer til næsten 125 millioner kroner.
Selvom han blev sat i forbindelse med en lang række klubber denne sommer, endte han med at skifte til Marseille i Ligue 1. Der er dog ikke tale om et permanent skifte, da han er blevet udlejet til den franske klub resten af denne sæson.
Da der angiveligt var rift om den 29-årige midtbanespiller, har det naturligvis også været muligt for ham at sikre en ganske fornuftig løn i den franske storklub.
Ifølge Capology har han fået en ugeløn på 119.000 euro om året, hvilket svarer til cirka 890.000 kroner. Hvis man omregner dette til en årsløn, så når Højbjerg at tjene over 46 millioner kroner om året.
Det betyder, at der bestemt ikke er nogen fare for, at han kommer til at gå sulten i seng. I løbet af hans karriere har han også formået at opbygge en fornuftig formue, da han naturligvis også har været vellønnet i Tottenham.
I denne sæson har han været i aktion i syv kampe i Ligue 1 for Marseille, hvor det er blevet til i alt 626 minutter på banen. Indtil videre har han dog ikke bidraget med et mål eller et oplæg.
Den franske klub har en option, der gør det muligt for ham at købe ham fri af sin kontrakt i Tottenham efter denne sæson. Om de har i sinde at gøre dette, vil tiden vise.
Inden skiftet til Marseille blev offentliggjort, var der også forlydender om, at han kunne skifte til enten Juventus, Napoli eller Atletico Madrid. Desuden var der angiveligt også interesse for ham i andre klubber i Premier League.
Fodbold
Tennis