Af: Jesper Bengtson
|
07/04/2025 10:40
Mest læste i dag
En taktisk skarp indsats og solide præstationer fra Brentford sikrede et point mod storholdet Chelsea, da de to mandskaber søndag tørnede sammen i Premier League.
Selvom opgøret endte uden mål, var der bestemt ikke tale om en kedelig forestilling.
Brentford dominerede i dele af første halvleg, hvor de havde flere chancer for at få netmaskerne til at blafre.
De formåede dog ikke at få bolden prikket over stregen, men alligevel var Thomas Frank, som står i spidsen for danskerholdet, godt tilfreds med indsatsen.
Det skriver Ekstra Bladet.
"Jeg synes, præstationen var god, og jeg synes, vi var klart bedst i første halvleg. I den periode burde vi have udnyttet vores chancer. Anden halvleg var mere lige," sagde træneren ifølge BBC og fortsatte med at sende en stikpille i retning af topholdet:
"Præstationen var meget god, vi spillede mod et tophold med en god træner. De er godt trænet, og de har brugt milliarder på spillere, og jeg synes, den måde vi spillede og præsterede på i dag, vi havde de bedste chancer for at vinde kampen."
Forskellen i økonomiske muskler mellem de to klubber er da også værd at kaste lys over.
Chelsea har i de seneste fem sæsoner brugt knap syv milliarder kroner på transfers, mens Brentfords samlede transferbalance i samme periode er omkring 800 millioner.
Fodbold
Tennis