Ekspert med melding om Pierre-Emile Højbjergs fremtid: Det kan ske
Af: Nicolai Busekist
|
28/03/2024 08:02
Mest læste i dag
Fabrizio Romano har bekræftet, at der er en reel chance for Pierre-Emile Højbjerg, forlader Tottenham ved sæsonens afslutning. Samtidig hævdes det, at Spurs forbereder et bud på en afløser, som Ange Postecoglou elsker.
Højbjerg kostede 15 millioner pund før bonusser, da han blev hentet til Tottenham af Jose Mourinho tilbage i 2020. Den danske landsholdsspiller var en fast starter under Mourinho såvel som Antonio Conte. Men han er raslet ned i hierarkiet, siden Ange Postecoglou tog over som træner.
Højbjerg har spillet i 27 af Tottenhams 28 Premier League-kampe denne sæson. Men med Yves Bissouma og Pape Sarr som de foretrukne valg, har størstedelen af Højbjergs optrædener været sene indhop fra bænken.
Den 28-årige har kun en enkelt sæson tilbage af sin kontrakt til sommer. Derfor, og i betragtning af hans reducerede betydning i det nordlige London, er et salg muligt. Transferguru Fabrizio Romano bekræftede på det sociale medie X, at Højbjerg potentielt kan forlade klubben denne sommer.
Desuden skiftede Højbjerg for nylig til en ny agent. Det er et træk, der kan tolkes som at være en forløber til at sikre et skifte væk fra London-klubben.
"Pierre-Emile Højbjerg kan forlade Spurs til sommeren, da hans nuværende aftale udløber i juni 2025. Højbjerg har for nylig skrevet under med USG Italy som nyt agentur for at vurdere alle mulighederne forud for sommerens transfervindue," skriver Romano.
Højbjerg var på Fulhams radar sidste sommer, da de desperat ledte efter en afløser for Joao Palhinha. Palhinha var tæt på at skifte til Bayern München på daværende tidspunkt og rejste endda til Tyskland, men skiftet faldt til jorden.
Desuden afviste Højbjerg chancen for et skifte til Lyon i januar og har gentagne gange været forbundet med topklubber i Serie A.
Hvad der øger chancerne for, at Højbjerg forlader Spurs denne sommer er, at Tottenham ønsker at hente en helt ny central midtbanespiller.
Chelseas Conor Gallagher er deres foretrukne valg, og ifølge TEAMtalk er Blues villige til at sælge ham, hvis Gallagher ikke underskriver en ny aftale. Ligesom Højbjerg udløber Gallaghers nuværende aftale efter 2024/25-sæsonen.