Af: Jesper Bengtson
|
14/10/2024 12:43
Mest læste i dag
Fodboldverdenen holder et vågent øje med DBU's direktør Peter Møller, der i øjeblikket arbejder på højtryk for at finde Danmarks næste landstræner.
Han har allerede været i kontakt med omkring ti potentielle kandidater, men har endnu ikke tilbudt jobbet til nogen.
Målet med de mange samtaler er at vurdere, om der er grundlag for yderligere dialog med de enkelte trænere.
En træner med internationalt pas og dansk erfaring er angiveligt to ting, som ikke er helt skidt at have på cv'et, hvis man ønsker sig Kasper Hjulmands tidligere job.
Det skriver Ekstra Bladet.
Formand Jesper Møller har samtidig understreget, at DBU ikke ønsker at betale transfergebyr for en kommende landstræner, hvorfor pilen nu peger i retning af en, der står uden job.
En af de trænere, der nævnes i forbindelse med det prestigefyldte job, er Brian Riemer, som for nylig blev fyret i Anderlecht.
Den 46-årige træner er uden kontrakt og derfor en økonomisk attraktiv mulighed for DBU.
Ifølge oplysninger fra Bold har der allerede været intens dialog mellem Riemer og DBU, og hans navn er blevet diskuteret på et nyligt bestyrelsesmøde.
Riemer har et stærkt omdømme i landsholdstruppen, da han tidligere har arbejdet med mange af spillerne.
Selvom landstrænerjobbet i Danmark kan virke tillokkende, er det ikke utænkeligt, at Riemer også vil være på radaren hos klubber fra større europæiske ligaer.
Fodbold
Tennis