Det er ikke til at komme udenom, at der har været spekuleret rigtig meget i Erik ten Hags fremtid. Der har været et væld af rygter om, at den hollandske træner vil få stukket en fyreseddel i hånden.
Den seneste sæson i Manchester United har langt fra været klubbens bedst. Faktisk har det været en af de værste sæsoner i Premier League-æraen, hvilket har medført rygter om en potentiel fyring af Ten Hag.
Han har været udsat for en del kritik i løbet af sæsonen, men det er han ikke ene om. Der er også flere spillere hos De Røde Djævle, der har fået en del kritik. Det gør sig blandt andet gældende for danske Rasmus Højlund, der fik en meget blandt debutsæson i klubben.
Højlund blev hentet til klubben med et håb om, at han kunne sparke nyt liv i offensiven i klubben. Selvom han har vist glimt af sit store talent, har det været småt med antal mål.
Med til historien hører det dog, at han ikke er blevet serviceret godt nok af sine holdkammerater. Netop dette har også været et punkt, som Ten Hag har fået kritik for, da han burde have set mere ind overfor det.
Selvom der har været mange rygter om det modsatte, er der nu meldinger om, at Ten Hag inden længe sætter sin underskrift på en ny kontrakt med klubben. Selvom den forgangne sæson ikke har været den bedste, er det alligevel noget, der glæder den danske angriber.
"Det er jeg meget glad for. Han er en meget god træner, og jeg har elsket at arbejde sammen med ham i denne sæson, og det ser jeg frem til i næste sæson," siger han til Sky Sports Germany.