Færdig på landsholdet: Det skal han nu

Af: Marcus Dam

|

09/12/2024 15:42

Fodbold
Foto: Poetra.RH / Shutterstock.com
Foto: Poetra.RH / Shutterstock.com
Lars Knudsen har valgt at stoppe som assistent- og dødboldstræner på det danske herrelandshold

Mest læste i dag

Efter et år med både landsholdsopgaver og en travl hverdag som assistenttræner i Augsburg retter han nu blikket mod fremtiden, hvor cheftrænerrollen står højt på ønskelisten.

Klar til at blive cheftræner

Efter sin afgang fra landsholdet lægger Lars Knudsen ikke skjul på, at han drømmer om at blive cheftræner. Han har allerede fået følere fra interesserede klubber, men understreger, at det skal være det rette match:


"Jeg vil rigtig gerne være cheftræner. Men det handler selvfølgelig om at finde det rigtige match. Jeg skal ikke være cheftræner for enhver pris," fortæller Knudsen til bold.dk.

Knudsen har tidligere arbejdet med dødbolde på højt niveau for både Leicester, USA’s landshold og Augsburg.

Efter landsholdsstoppet fortsætter han da også som assistent i den tyske klub.

 Indtil videre vil han fokusere fuldt ud på sin rolle i Bundesligaen, samtidig med at han holder mulighederne åbne for både danske og internationale cheftrænerjob.


Et travlt år og fremtidige ambitioner

Lars Knudsen får nu et pusterum efter en hektisk periode.

Der har nemlig ikke været mange pause når han er gået direkte fra Bundesligaen til landsholdsopgaver uden nævneværdige pauser.

Efter fire kampe som midlertidig landstræner har han modtaget stor opbakning og mange anerkendelser, der styrker hans tro på fremtiden:

"Jeg er virkelig glad for den opbakning og de anerkendende ord, jeg har fået med på vejen. Nu håber jeg, at det kan bruges til noget positivt i fremtiden," sagde han.

Knudsen ser frem til at forfølge cheftrænerdrømmen, men understreger, at der ikke er nogen hast. For nu fokuserer han på Augsburg og på at finde det rette sted til næste skridt i karrieren.