Af: Jesper Bengtson
|
12/05/2025 12:08
Mest læste i dag
Bo Henriksen har gjort det fremragende i Mainz 05, og det er ikke gået ubemærket hen.
Ifølge Bold har Premier League-klubben Leeds kastet et seriøst blik på den danske succestræner, der har bevist, at han kan tage et mindre hold til tops.
Leeds står over for et afgørende valg.
Klubben er netop rykket op i Premier League, men erfaringerne fra de seneste sæsoner viser, at oprykkere ofte bliver sendt direkte retur.
Spørgsmålet i Leeds-lejren er derfor, om nuværende manager Daniel Farke er den rette til at sikre overlevelse i verdens hårdeste liga.
Her kommer Bo Henriksen ind i billedet, skriver Bold.dk.
Siden han i februar sidste år overtog Mainz, har han ikke blot reddet klubben fra nedrykning, men også ført dem til en potentiel europæisk billet.
Mainz kan kvalificere sig til Conference League, hvis de holder fast i sjettepladsen mod Bayer Leverkusen i sidste spillerunde.
Den danske træner har netop forlænget sin kontrakt med Mainz til 2027, og understregede i april sin store tilfredshed med livet i klubben - både sportsligt og privat. Men interessen fra større klubber vokser.
Tidligere har han været nævnt som kandidat i Leipzig og Wolfsburg.
Leeds har ifølge kilder været i kontakt med Henriksen, men han holder kortene tæt til kroppen og afviser at kommentere sagen.
Om det udvikler sig til reelle forhandlinger, må tiden vise.
Fodbold
Tennis