Af: Nicolai Busekist
|
30/06/2024 11:19
Mest læste i dag
Rasmus Højlund mødte pressen efter opgøret mellem Danmark og Tyskland. Her måtte han acceptere, at det danske mandskabs tid ved EM er slut for denne gang.
Da han udtalte sig til pressen, kom han ind på, hvad der forårsagede deres nederlag. I denne forbindelse slog han fast, at det var marginaler, der var afgørende i sidste ende.
Han kom også ind på to episoder med Joachim Andersen som hovedperson. Den ene episode førte til en annulleret dansk scoring, mens den anden udløste et straffespark til tyskerne.
"Jeg tror, frustrationen fylder meget i det her moment, så det er nok bare nogle følelser, der kommer ud. Personligt ved jeg ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, for du ser VAR-kendelser, der bliver dømt på den ene og den anden måde, men samtidig er jeg nødt til at stole på systemet," sagde han ifølge B.T.
"Så ja, der er ikke så meget andet at sige, end at det er sur røv. Vi må videre. Det bliver afgjort på marginaler, og dem manglede vi lige i dag. Det er megaærgerligt."
Han gjorde det også klart, at han ikke selv gjorde det godt nok i kampen mod Tyskland. Den unge angriber havde flere chancer for at score, men han udnyttede dem ikke. Derfor måtte han også se i øjnene, at han var nødt til at forlade EM uden at have scoret et eneste mål.
Højlund får nu tid til at slappe af for en stund, inden han kan sætte kursen mod Manchester, hvor han skal deltage i sæsonopstarten. Her bliver det alt at dømme Erik ten Hag, der igen kommer til at stå i spidsen for De Røde Djævle, selvom der har været mange rygter om en fyring.
Fodbold
Tennis