Kris Isaksen
Hvil i fred.
Fodboldverdenen vågnede torsdag op til en trist nyhed, som især har ramt Gianluigi Buffon hårdt.
Den tidligere Juventus-keeper har mistet sin tidligere holdkammerat Alexander Manninger, der tragisk omkom i en ulykke ved en jernbaneoverskæring i østrigske Nußdorf.
Den 48-årige østriger efterlader sig en kone og to små børn.
Ifølge oplysninger blev Manningers bil ramt af et tog fra Salzburg.
Ulykken efterlader et tomrum, som rækker langt ud over fodboldens verden.
En duo mellem stængerne
Gianluigi Buffon og Alexander Manninger dannede i flere år målmandsduo i Juventus.
Roller og hierarki var tydelige, men relationen var præget af gensidig respekt.
Buffon var den ubestridte førstemålmand, mens Manninger udfyldte rollen som en pålidelig reserve.
En spiller, der sjældent fyldte overskrifterne, men som internt i klubben nød stor anerkendelse.
Buffons rørende ord
I et opslag på Instagram mindes Buffon sin tidligere holdkammerat med stor varme.
Han beskriver en mand, som valgte en anden vej end mange i fodboldens verden.
Buffon fremhæver Manningers evne til at holde fast i sine værdier og søge et liv uden for rampelyset.
Naturen, familien og det enkle liv var i centrum, og det valg vækker tydelig beundring hos den italienske legende.
Samtidig tegner han et billede af en person med en særlig ro og et glimt i øjet.
En mand, der betragtede fodboldens jagt på succes med en vis distance.
Et liv uden for rampelyset
Efter karrieren trak Alexander Manninger sig bevidst væk fra fodboldens konstante opmærksomhed.
Han valgte et liv tættere på naturen og familien, langt fra sportens hektiske hverdag.
Denne beslutning fremstår som et gennemgående træk i Buffons hyldest.
Den vidner om en person, der stod fast på sine prioriteter og ikke lod sig rive med af omgivelsernes forventninger.
Det skriver B.T.
Mere end en fodboldspiller
Alexander Manninger nåede også at opleve stor succes i sin karriere.
Hos Arsenal var han en del af holdet, der vandt både mesterskab og pokal i sæsonen 1997 til 1998.
Alligevel er det ikke de sportslige meritter, der fylder mest i eftermælet.
Det er fortællingen om mennesket bag handskerne.
Buffons ord fremstår som en personlig og oprigtig afsked. En påmindelse om, at nogle af de største indtryk i sporten skabes uden for banen.
