Af: Jesper Bengtson
|
14/10/2024 19:29
Mest læste i dag
Norges landshold led et hårdt nederlag søndag aften, da de tabte 1-5 til Østrig i Nations League.
Det markante nederlag fik flere tastaturkrigere til tasterne, og skuffelsen hos spillerne var da heller ikke til at tage fejl af.
Holdets helt store stjerne, Erling Haaland, ville tydeligvis heller ikke tale med pressen efter kampen.
Det skriver Ekstra Bladet.
I stedet for at stille op til interview valgte den norske angriber at gå direkte til landsholdets spillerbus uden at give kommentarer.
Kort efter reagerede Haaland på sociale medier, hvor han undskyldte til fansene for sin præstation.
"Undskyld til jer alle. Alt for dårligt fra min side," skrev Manchester City-stjernen i sin Instagram-story og tilføjede:
"I november går vi efter seks point".
Trods nederlaget ligger Norge fortsat øverst i gruppen i Nations League, hvor de deler førstepladsen med både Østrig og Slovenien, som alle har syv point.
De kommende opgør i november bliver derfor afgørende for, om Norge kan sikre sig førstepladsen i gruppen.
Fodbold
Tennis