Harry Maguire med klar besked om, hvem der bærer skylden for United-problemer
Af: Nicolai Busekist
|
06/10/2024 14:48
Mest læste i dag
Erik ten Hags job er i fare efter en skuffende start på sæsonen, hvor United kun har vundet tre af deres første ni kampe. United har ikke vundet nogen af deres sidste fire kampe og behøvede et sent mål fra Maguire i det 91. minut for at spille 3-3 mod Porto torsdag.
Ten Hags hold har også lidt ydmygende nederlag i Premier League, både mod Liverpool og Tottenham, hvilket har bragt ham tættere på en fyring. Med afsæt i dette ved Ten Hag, at han ikke har råd til at tabe til Aston Villa søndag, hvis han skal være sikker på at beholde sit job efter landskampspausen.
Maguire sagde dog, at Uniteds spillere ikke kan gemme sig bag deres manager og må finde styrken i sig selv til at kæmpe sig ud af problemerne.
"Det er selvfølgelig ikke godt nok. Vi skal helt sikkert gøre mere. Som fodboldspiller er det let at se rundt og bebrejde andre, dine holdkammerater, staben eller taktikken," sagde Maguire ifølge Mirror.
"Men man skal kigge på sig selv. Det er os, der går på banen. Det er os, der skal forsvare. Vi skal tage ansvar, og hver enkelt af os skal præstere bedre i disse øjeblikke."
“Når vi er under pres, føler jeg, at som hold - specielt det sidste år eller deromkring - har vi altid lukket mål ind, når vi er under pres, og det må ikke ske. Vi skal være i stand til at modstå det pres, have bedre principper og øge tempoet, når vi forsvarer vores felt."
"Jeg ved, at når man går gennem svære tider, så bliver man angrebet fra alle sider. I svære tider skal man stå sammen som gruppe. De 11 spillere går ud og spiller fodbold, og man skal holde sammen som hold og tro på det."
"Vi har bevist de sidste par sæsoner under manageren, at vi kan slå alle, når vi præsterer. Men problemet har været konsistens, og vi er nødt til at begynde at vise det."
"Når du spiller for denne klub eller er manager her og går igennem en svær periode med dårlige resultater, kommer der pres. Alle taler og diskuterer. Manageren er mere end erfaren nok. Det følger med jobbet. Så ja, vi kæmper sammen."