Hvis du har drømt om at møde et par spillere fra AGF's Superliga-trup, så kan den nu blive realiseret.
Fredag i efterårsferien - i morgen - er der nemlig alletiders mulighed for at møde AGF-spillere fra Superliga-truppen.
Sådan skriver klubben på den officielle hjemmeside.
Det sker hos Norlys i Aarhus på Sankt Clemens Torv på gågaden i Aarhus fredag 18. oktober mellem klokken 14 og 15.
De spillere, du har muligheden for at møde, er Frederik Brandhof, Luka Callø og Eric Kahl, som er klar i butikken med en autograf og et foto, hvis du ønsker det.
Besøget er en gentagelse af et besøg sidste år, som var en stor succes og en del af vores samarbejde med Norlys som er Platinpartner i AGF.