Af: Jesper Bengtson
|
20/06/2024 18:34
Mest læste i dag
En bryllupsdag glemmer man nok aldrig.
At sige ja til hinanden ved alteret er et af de største skridt, man som par kan tage - og netop det skridt har en af landsholdets store stjerner taget kort inden EM-slutrunden begyndte.
Her er der tale om en af de spirende stjerner på holdet, Morten Hjulmand, som indtil for ganske nyligt ikke har tiltrukket sig den helt store opmærksomhed i landsholdssammenhæng, men har præsteret på højt niveau for sin portugisiske klub, Sporting Lissabon.
Han og hans partner, Emilie Nissen Hjulmand, har netop sagt ja til hinanden under en intim ceremoni, hvor kun de nærmeste var inviteret.
Emilie Nissen Hjulmand afslørede i podcasten 'Backstage', hvor Morten Hjulmands storebror, Peter, er vært, at parret blev gift sidste lørdag.
Begivenheden var en beskeden sammenkomst, hvor kun forældre og søskende deltog, og var holdt hemmelig for de fleste.
"Nej, det er ikke lige noget, vi går og reklamerer med. Vi var til min lillebrors 18-års i weekenden, hvor der var mange fra min familie, der heller ikke vidste det," fortæller Emilie i podcasten.
Hun fortsætter med at beskrive reaktionerne: "De var sådan: 'Undskyld, hvad?'. Ja, vi er faktisk blevet gift, og det var meget intimt med kun forældre og søskende."
Morten Hjulmand, der har fået en central rolle på det danske landshold, har haft en imponerende sæson for Sporting i Portugal, hvor hans præstationer har været med til at styrke hans position på holdet.
Fodbold
Tennis