Af: Jesper Bengtson
|
10/08/2024 19:00
Mest læste i dag
Den 26. januar var en skæbnesvanger dag for Liverpools mange fans.
Det var nemlig her, at Jürgen Klopp afslørede, at han ville stoppe som cheftræner for klubben efter 23/24-sæsonen.
Nu hvor sæsonen er gået på hæld, er den tyske træner ikke længere i arbejde, og som PLBOLD skriver det, så holder han 'sabbatår'.
Alligevel har det nu set dagens lys, at Klopp har indgået en treårig aftale.
Den tyske træner er nemlig involveret i Projekt MJK, som for nylig har indgået en treårig aftale med marketingbureauet SPORTFIVE.
Mike Jaggle, der er direktør for MJK, udtrykker stor begejstring for samarbejdet:
"Vi er meget spændte på dette partnerskab. Den brancheførende erfaring og den globale infrastruktur fra SPORTFIVE gør, at vi kan udvide vores fodaftryk, og at vi kan udforske innovative muligheder uden for Tyskland."
Philipp Hasenbein, der er COO hos SPORTFIVE, ser også frem til at komme i gang med samarbejdet - og han er særligt glad for, at Klopp er med ombord:
"Jürgen Klopp er billedet på excellence, mentorskab, følelsesmæssig intelligens, lederskab og langsigtet vision. Hans værdier er lig vores, og vi er spændte over udsigten til at arbejde sammen med Projekt MJK for at forbedre Jürgens globale rækkevidde", siger han.
Klopps sabbatår er ikke blot en pause fra fodbold, men en ny fase, hvor han fortsat vil have en betydelig indflydelse.
Mens Klopp holder en pause fra fodbold, så peger alt på, at Liverpool får en travl sommer. Klubben forventer interesse fra Saudi-Arabien, og der er tvivl omkring flere af nøglespillernes fremtid i klubben.
Læs også
Fodbold
Tennis