Josefine Høgh bryder tavsheden: Sætter ord på stor beslutning

Af: Jesper Bengtson

|

02/11/2024 11:47

Fodbold
Foto: Shutterstock
Den populære DR-vært, Josefine Høgh, taler nu ud.

Mest læste i dag

Josefine Høgh har taget danskerne med storm gennem et hav af forskellige værtstjanser.

I en alder af kun 34 år har hun allerede cementeret sig som en af landets mest populære værter, men her er det værd at kaste lys over, at hun heller ikke er kommet sovende til succesen.

Josefine Høgh har før sin tv-karriere spillet på det danske kvindelandshold i fodbold, og i podcasten, Sportshjerte, løfter hun nu sløret for, at rejsen dertil ikke var nogen dans på roser.

"Jeg fik at vide af min ungdomslandstræner, at jeg ikke kunne gå på efterskole og samtidig fortsætte på landsholdet, fordi niveauet ikke ville være godt nok og jeg ikke ville blive matchet godt nok. Og der havde jeg det bare sådan 'det skal fandeme være løgn. Det skal jeg fandeme vise ham at det kan jeg godt,' om jeg så skal træne det hårdere," forklarer Josefine Høgh i podcasten.

Den dengang fodboldglade pige begyndte derfor at træne med drengene, og det sørgede da også for, at hun kunne blive ved med at trække landsholdstrøjen over hovedet.

Men da Josefine Høgh begyndte på en psykologiuddannelse, begyndte karrieren for alvor at tage skade.

Hun vinkede farvel til fuldtidsfodbold hos Fortuna Hjørring, og selvom man skulle tro, at hun ville vende tilbage, når hun var færdig med uddannelsen, så var det ikke tilfældet:

"Men der var noget andet, der var begyndt at trække. At jeg ligesom havde oplevet det jeg skulle. Jeg havde spillet Champions League, spillet landskamp, været på ungdomslandsholdet hele mit liv, haft en fuldtidsprofessionel kontrakt, vundet et danmarksmesterskab. Jeg har fandeme været her, så jeg var også klar til at der skulle være noget andet", siger hun i podcasten.

Hvorvidt beslutningen var rigtig eller forkert kan ikke ses udefra, men hvis man skal måle lidt på succesen, så står Josefine Høgh et rigtig godt sted i dag.