Af: Nicolai Busekist
|
10/06/2024 08:38
Mest læste i dag
Danmark kommer inden længe til at tage hul på EM. Forud for slutrunden i Tyskland har Kasper Hjulmand og hans tropper spillet to testkampe mod hhv. Sverige og Norge.
Selvom det ikke var den mest overbevisende præstation fra samtlige spillere, kunne det danske mandskab alligevel forlade banen med en sejr i begge opgør.
Og det placerer Danmark i en helt særlig position, da det er det eneste mandskab i gruppe C, der har vundet deres to testkampe forud for EM. Det er potentielt noget, der kan give landsholdet selvtillid, men Hjulmand giver ikke meget for det.
Han er direkte ligeglad med, at England endte med at tabe til Island på Wembley. Han er også ligeglad med det faktum, at Serbien spillede en god kamp mod Sverige, hvor de vandt 3-0. Hertil giver han intet for, at Slovenien måtte nøjes med uafgjort mod Bulgarien.
"Vi tænker kun på os selv. Jeg bruger ikke to sekunder på, at England tabte til Island i den sidste testkamp. De skal nok være der, når det gælder. Det er sket 100.000 gange før, at et hold har set lidt sløjt ud i den sidste testkamp, så det kan jeg ikke bruge til noget som helst," siger Hjulmand ifølge B.T.
Han slår fast, at han ikke lægger specielt meget i testkampene. Derfor mener han heller ikke, at disse testkampe er sigende for, hvordan der spilles under EM.
"Men jeg giver intet for, om man vinder eller taber eller udtrykket og energien. For det er noget helt, helt andet på søndag," lyder det.
Danmark tager hul på sin EM-deltagelse med en kamp mod Slovenien, der spilles søndag klokken 18.00 i Stuttgart. Kun to dage inden spiller Tyskland EM-åbningskamp mod Skotland i München.
Fodbold
Tennis