Af: Jesper Bengtson
|
05/06/2025 14:49
Mest læste i dag
Følelsen af sorg har ramt Kasper Schmeichel.
Sagen er den, at han forleden mistede sin farmor, Inger, som blev 91 år gammel.
Den danske landsholdsstjerne har kort sat ord på den triste nyhed over for B.T.
"Jeg er okay. Det er jo desværre én af de ting, der kommer til os alle en dag. Men hun blev 91 år," udtaler han.
Tirsdag, da bisættelsen fandt sted, delte den danske keepers søster, Cecilie Schmeichel, et opslag på Instagram, hvor hun skrev, at familien havde sagt farvel til Inger.
"I dag sagde vi farvel til min farmor, hun er nu sendt afsted – op til min farfar som tog i forvejen for 6 år siden," skrev hun og fortsatte:
"En smuk og rørende dag, med smukke ord, fine tegninger og en masse kærlighed."
"Hun var noget helt særligt. En stærk og viljestærk kvinde, der som oversygeplejerske på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet gav alt af sig selv – hver dag – for nogle af de allermest sårbare. Jeg tager hatten af for hende. Den slags kræver, at man er lavet af noget helt særligt. Tak for nu. Sov godt farmor, hils farfar," lyder afslutningen på opslaget.
Her på redaktionen sender vi de varmeste tanker til familie og andre pårørende i den svære tid.
Fodbold
Tennis