Knæfald for diktaturstat: DBU takker ja til oliemilliarder

Af: Marcus Dam

|

11/12/2024 12:00

Fodbold
Foto: A.Taoualit / Shutterstock.com
Foto: A.Taoualit / Shutterstock.com
DBU's formand Jesper Møller erklærer sin opbakning til Saudi-Arabien som VM-vært i 2034 trods massiv kritik af FIFA's valgproces

Mest læste i dag

Saudi-Arabien står til at blive officiel vært for VM i 2034, og Jesper Møller, formand for Dansk Boldspil-Union (DBU), har nu bekræftet, at unionen støtter værtskabet.

Beslutningen er truffet på trods af den manglende afstemning og en proces, som flere kritikere har kaldt stærkt problematisk.

Det skriver TV 2.


Kan ikke se andre muligheder


I et interview med Morgen på Radio IIII forklarede Jesper Møller, at Saudi-Arabien er den eneste kandidat og derfor automatisk bliver valgt.


"Det er et hypotetisk spørgsmål, for der er jo ikke noget valg. Vi har været kritiske over for den del af processen, der ikke har frembragt flere bud at vælge mellem," sagde han.

FIFA's beslutning om at give lande en ekstremt kort tidsfrist til at melde deres interesse for værtskabet har fået massiv kritik.

Eksperter mener, at det i praksis umuliggjorde andre bud, hvilket har rejst spørgsmål om procesens gennemsigtighed.


Kritik fra politikere og eksperter


Kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte FIFA's valgproces ugennemsigtig og beskyldte organisationen for at designe processen til Saudi-Arabiens fordel.


Leder af Play The Game, Stanis Elsborg, var endnu skarpere i sin kritik:
"Det lignede et maskespil af højeste karat. Det var et stort skuespil, at man gav så kort tid til at vise interesse for at afvikle et VM. Det lignede helt klart et planlagt show fra Saudi-Arabien og FIFA." sagde Stannis Elsborg ifølge TV 2.

DBU's beslutning om at støtte Saudi-Arabien risikerer at skabe splittelse blandt danske fans og fodboldens bagland, især på grund af landets omstridte menneskerettighedssituation.

Mens Jesper Møller har accepteret FIFA's proces, kan offentligheden og interessenter have svært ved at gøre det samme.

Diskussionen om sportens og politikens sammenhæng vil uden tvivl blusse op igen i de kommende år.