Af: Nicolai Busekist
|
30/04/2024 10:47
Mest læste i dag
Det er ikke en god sæson, Manchester United har gang i. Derfor er de klar til at skille sig af med flere spillere til sommer.
Faktisk lyder det, at de er åbne for at sælge det meste af truppen, hvis det rette bud kommer. Selv spillere som Marcus Rashford og Bruno Fernandes kan blive solgt, hvis en klub er villig til at betale en høj pris for dem.
Kobbie Mainoo, Alejandro Garnacho og Rasmus Højlund er nemlig de eneste Manchester United-spillere, der er 'fredede' denne sommer. Klubben er klar til at lytte til bud på langt størstedelen af truppen, skriver The Telegraph.
Genopbygningen af United under Sir Jim Ratcliffe og hans INEOS-team vil sandsynligvis betyde, at Raphael Varane og Anthony Martial får lov til at forlade klubben på en fri transfer ved sæsonens afslutning.
På det seneste har der også været stor usikkerhed omkring Marcus Rashfords fremtid i den engelske storklub.
"Ratcliffe, den kommende administrerende direktør Omar Berrada og den nye tekniske direktør Jason Wilcox holder angiveligt et åbent sind angående potentielle afgange. Kilder har indikeret, at de er bevidste om Uniteds behov for at være smidige og fleksible på markedet i deres bestræbelser på at omforme truppen i et udfordrende økonomisk klima," skriver The Telegraph.
"Selvom spillere som Kobbie Mainoo, Alejandro Garnacho og Rasmus Højlund - omkring hvem United håber at bygge et meget succesfuldt hold i de kommende år - vil være strengt fredede for potentielle bejlere, menes klubben at være tilbageholdende med at begrænse deres muligheder andre steder i truppen."
"Det betyder, at United kan være villige til at have samtaler med interesserede parter om Rashford for eksempel, hvis der skulle komme tilbud, der kræver seriøs overvejelse."
Fodbold
Tennis