Lionel Messi afviste utroligt tilbud: "Vi tilbød ham 1,4 milliarder euro"

Af: Jesper Bengtson

|

09/03/2025 17:30

Fodbold
Foto: Mega Briggs/Getty Images
Foto: Mega Briggs/Getty Images
Messi har angiveligt takket nej til 10 milliarder kroner.

Mest læste i dag

Lionel Messis skifte til Inter Miami i 2023 skabte overskrifter over hele verden.

Det er nu kommet frem, at den lille argentiner, der før sit skifte spillede for Paris Saint-Germain, havde muligheden for at skifte til andre klubber.

Han fik blandt andet et yderst lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien, men valgte i sidste ende at flytte til USA af familiemæssige årsager.

Præsidenten for den saudiarabiske klub Al-Hilal, Anmar Al Haili, har nu løftet sløret for, hvor mange penge klubben tilbød Messi:

"Vi gav ham et tilbud på 1,4 milliarder euro (omtrent 10 milliarder kroner, red.)," udtalte han til NIBC og fortsatte: "Men han nægtede, fordi hans familie ville til Amerika."

Tilbuddet kunne have gjort Messi til en af de bedst betalte spillere nogensinde, skriver mediet Goal.

Messis kontrakt med Inter Miami strækker sig til slutningen af december 2025.

Den ottedobbelte Ballon d'Or-vinder har allerede sat sit præg i USA, hvor han har spillet 29 kampe og imponerende scoret 25 mål og lavet 16 assists.

Hans ankomst har skabt en betydelig hype omkring MLS og forventningerne til klubben.

Man fornærmer nok ikke nogen ved at sige, at Messi har været bedre, end han er nu.

Dog mener kunstig intelligens alligevel, at han vinder en Ballon d'Or mere.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.