Liverpool har indgået en mundtlig aftale med afløser for Jürgen Klopp
Af: Nicolai Busekist
|
10/04/2024 11:28
Mest læste i dag
Liverpool ser ud til at have fundet Jürgen Klopps afløser i form af den 39-årige portugisiske træner fra Sporting Lissabon, Rúben Amorim. Det rapporterer Sky-journalist Florian Plettenberg.
De to parter har endnu ikke mødtes med henblik på at afslutte de endelige forhandlinger, men der er taget hul på forberedelserne til dette. Det skyldes naturligvis, at portugiseren ønsker at tage over efter Klopp.
Den tyske journalist understreger, at aftalen fortsat kan falde til jorden, da Amorim har kontrakt med Sporting indtil 2026 og en frikøbsklausul. Hvis Liverpool ikke aktiverer den, er det meget sandsynligt, at samarbejdet mellem de to parter ikke kan blive en realitet
Liverpool har været kædet sammen med flere andre trænere på det seneste. De har aktivt været på jagt efter en ny træner, siden Klopp meldte ud, at han ville stoppe i klubben til sommer.
Det kom som et stort chok for mange, at Klopp ikke ønsker at blive i den engelske klub. Det har blandt andet krævet, at ledelsen på Anfield har accepteret at ophæve hans kontrakt før tid.
Tidligere har de vist stor interesse for Xabi Alonso, der i denne sæson har stor succes i Bayer Leverkusen, der er godt på vej til at vinde den tyske Bundesliga.
Alonso har meldt ud, at han bliver i Leverkusen, hvilket fik Liverpool til at skifte fokus. Nu ser det ud til, at de er blevet enige med Amorim, men de sidste detaljer skal først falde på plads. Derefter skal der sættes en endelig krusedulle på papiret.