Af: Nicolai Busekist
|
10/05/2024 19:07
Mest læste i dag
Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været en god sæson for Manchester United. Selvom mange peger på træner Erik ten Hag som den primære årsag, er der naturligvis også andre faktorer, der spiller ind.
Blandt andet har De Røde Djævle været hårdt ramt af skader i denne sæson. Faktisk er der ingen anden klub i Premier League, der har været lige så hårdt ramt. Og det kunne indikere, at der er noget helt galt bag kulisserne i den engelske klub.
Allerede tidligere på sæsonen blev der udført en undersøgelse af klubbens skader. Tilsyneladende har denne undersøgelse ikke været tilstrækkelig, da skaderne fortsat vælter ind over klubben.
Denne konklusion af INEOS-rigmand og medejer Sir Jim Ratcliffe også kommet frem til. Ifølge The Mirror har det medført, at han har bedt om en mere omfattende undersøgelse af de massive skadesproblemer.
Den 71-årige brite er af den overbevisning, at de ikke har råd til at miste så mange spillere til skader, hvis de skal kunne kæmpe med om trofæer. Derfor vil der nu blive set nærmere på Ten Hags træningsmetoder, skema og intensiteten af træningssessionerne.
Ydermere er det ifølge The Mirror også planen, at man vil se nærmere på spillernes data for løb før, under og efter kampe.
Tidligere har Ten Hag udtalt sig om de mange skader i truppen. Her har han langet ud efter det store antal kampe, der skal spilles i løbet af en sæson. Selvom det sagtens kan spille ind, mener ledelsen, at der også må være andre faktorer.
Fodbold
Tennis