Af: Nicolai Busekist
|
14/08/2024 09:35
Mest læste i dag
Der bør ikke være nogen tvivl om, at Manchester United har travlt med at forstærke truppen i denne sæson. Indtil videre er det blevet til køb af både Leny Yoro og Joshua Zirkzee, som er blevet præsenteret i klubben.
Desuden lyder det også, at de inden længe kan præsentere både Matthijs De Ligt og Noussair Mazraoui, der begge bliver hentet i Bayern München.
Selvom de har fået en stor pose penge i forbindelse med Sir Jim Ratcliffes overtagelse af en fjerdedel af aktierne, er de stadig nødt til at sælge ud for at få økonomien til at gå op.
Netop derfor er de også klar til at tage afsked med en række af deres spillere. Her er det især løntunge spillere, der ikke lever op til deres lønniveau, de er klar til at skille sig af med hos De Røde Djævle.
Ifølge det anerkendte medie The Athletic skulle de i høj grad være klar til at skille sig af med både Jadon Sancho, Antony, Victor Lindelöf og Casemiro.
Indtil videre har der dog ikke været den store interesse for nogen af de fire spillere- Anderledes forholder det sig dog med Scott McTominay, som De Røde Djævle også er klar til at sælge.
United er klar til at sælge ham, men ikke for enhver pris. De sælger ham kun, hvis der lander et bud på mere end 200 millioner kroner - og det er ikke usandsynligt, at der gør det.
Der er nemlig en række klubber, der er ude efter skotten. Både Brentford, Everton og Galatasaray er blevet nævnt som bejlere til den målfarlige midtbanespiller.
McTominay siges også at være åben for at forlade United, men det kræver, at han får et tilbud fra en tiltalende klub. Hvis ikke, så er han indstillet på at blive på Old Trafford.
Fodbold
Tennis