Martin Braithwaite jubler: Tæt på stor ære efter mål og sejr

Af: Rikki Jürgensen

|

21/05/2024 07:10

Fodbold
Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Espanyol er nu meget tættere på en playoff-plads i den spanske Segunda Division, efter de mandag aften besejrede deres direkte konkurrenter fra Real Oviedo med 2-1.

Kampen fandt sted i den 40. spillerunde, hvor begge hold kæmpede om de eftertragtede playoff-pladser, der sikrer en chance for oprykning til La Liga.

Real Oviedo kom bedst fra start med et mål af Oier Luengo efter en assist fra den rutinerede Santi Cazorla. Dette mål blev scoret efter 23 minutters spil, og det satte straks pres på Espanyol.

Men blot ti minutter senere fik Espanyol et straffespark efter et VAR-tjek, der viste en stempling i feltet. Martin Braithwaite udnyttede chancen og scorede sit 21. mål i sæsonen.

Real Oviedo troede, de havde scoret endnu en gang, da Cazorla sendte et hjørnespark ind i panden på en medspiller. Men målet blev annulleret på grund af offside. I stedet var det Leandro Cabrera, der sikrede Espanyol sejren med et hovedstødsmål efter et hjørnespark.

Med denne sejr besætter Espanyol nu fjerdepladsen i ligaen med kun to kampe tilbage af sæsonen.

Der er fire point op til en direkte oprykningsplads og seks point ned til at ryge ud af playoff-zonen. Braithwaite har tre mål ned til den nærmeste forfølger på topscorerlisten, og hans mål har været afgørende for Espanyols stærke position i ligaen.