Af: Jesper Bengtson
|
03/06/2024 21:30
Mest læste i dag
Det er nu officielt, at Mbappé er skiftet til Real Madrid.
Selvom den franske stjerne skifter til den spanske gigant på en fri transfer, er det bestemt ikke gratis for den spanske storklub at hente ham. Tværtimod har de været nødt til at grave dybt i lommerne for at finde penge til at betale den 25-årige Mbappé.
Sky Sports skriver, at franskmanden har sikret sig en aftale om, at der blev udbetalt en bonus på 100 millioner euro, da han underskrev kontrakten. Det svarer til omtrent 745 millioner danske kroner.
Til gengæld har han været nødt til at acceptere en lønnedgang for at muliggøre et skifte til Real Madrid.
Efter sigende tjente han næsten 600 millioner kroner før skat i sit sidste år i PSG.
Ved siden af det astronomiske beløb, kommer hans løn i den spanske hovedstad til at blegne. Her står han ifølge Sky Sports til at få en årsløn på 115 millioner kroner om året efter skat.
Han kommer dog næppe til at gå sulten i seng med den løn, selvom han har været nødt til at acceptere en massiv lønnedgang.
Flere spanske medier har desuden rapporteret, at Mbappé-lejren også har sikret sig en mere fordelagtig aftale i forhold til billedrettigheder. Det er ellers et aspekt af kontrakten, som Real Madrid sjældent er meget fleksible med.
Der er ingen tvivl om, at det bliver spændende at følge superstjernen i sin nye klub.
Fodbold
Tennis