Af: Jesper Bengtson
|
21/10/2024 19:40
Mest læste i dag
Mason Greenwood står ved en skillevej i sin internationale fodboldkarriere, hvor han overvejer sine muligheder for fremtiden.
Den 23-årige angriber har ikke spillet for det engelske landshold i mere end fire år, og hans chancer for at vende tilbage til Three Lions vurderes er stadig usikre.
Sådan skriver Bold.dk.
Ifølge The Sun vil Greenwood dog ikke træffe en endelig beslutning om sin fremtid, før han har haft en samtale med den nyligt udnævnte engelske landstræner, Thomas Tuchel.
Tuchel tiltræder posten ved årsskiftet, og hans vurdering vil spille en vigtig rolle i Greenwoods overvejelser.
En anonym kilde tæt på Greenwood fortæller, at spilleren stadig har ambitioner om at spille på det højeste niveau.
"Mason ved, at hans chancer for at spille for England er meget små, men han vil tale med FA og Tuchel og høre, hvad de tænker," lyder det fra kilden, der fortsætter:
"Han er fast besluttet på at spille på det højeste niveau á la VM, så hvis England ikke vil bruge ham, skifter han til Jamaica og forsøger at nå VM på den måde."
Hvis Greenwood ikke får en plads på det engelske hold, står det jamaicanske landshold klar med en invitation.
Greenwood har hidtil kun én optræden for det engelske A-landshold på sit CV, og om han får flere, vil kun tiden vise.
Fodbold
Tennis