Forside Fodbold Mohamed Daramy ramt af alvorlig skade

Mohamed Daramy ramt af alvorlig skade

Mohamed Daramy ramt af alvorlig skade
Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Det er ikke lang tid siden, at Mohamed Daramy vendte tilbage til banen efter en lang skadespause. Nu er han igen ude, da han har været under kniven.

Lige nu læser andre

Mohamed Daramy har ikke haft heldet med sig på det seneste. Den 29. september vendte han retur til banen for Stade Reims, efter at have siddet ude med en skade i mere end et halvt år.

Tilbage i marts i år pådrog han sig nemlig en skade i en landskamp mod Færøerne. Her endte han med at forlade banen med en dyb flænge i knæet, der betød, at han ikke kunne spille fodbold i et halvt år.

Efter at være vendt tilbage fra sin skade, har han spillet to kampe for Reims og en enkelt U21-landskamp. I sidstnævnte kamp stod det dog klart, at han igen havde pådraget sig en slem skade.

Efter kampen udtalte Daramy, at han blot mente, at hans knæ var ømt. Derfor havde han ikke selv regnet med, at det ville være en decideret skade.

Læs også

“Nej, nej. Jeg ved sgu ikke. Det er bare lidt ømt. Ellers er det fint nok,” sagde Daramy til Bold.

Men nu skriver Bold, at det er blevet bekræftet, at hans knæ ikke har det godt. Derfor var den 22-årige stjerne ikke med i weekendens kamp mod Auxerre for Stade Reims.

Den franske klub har afsløret, at han er blevet opereret i sit knæ, hvorfor han ikke vil være i stand til at spille fodbold det næste lange stykke tid.

Reims har ikke givet et konkret svar på, hvornår Daramy vil kunne vende tilbage til banen. Det står dog klart, at han kommer til at være ude i flere måneder.

Det betyder, at der ikke er nogen udsigt til, at han vender retur til banen i år. Derimod må den franske klub sandsynligvis klare sig uden Daramy indtil det nye år.

Læs også

Ads by MGDK