Af: Marcus Dam
|
28/01/2025 18:57
Mest læste i dag
Nu skulle Swansea City ifølge svenske medier have lagt et monsterbud på den svenske profil, der fortsat har kontrakt med den nordjyske klub frem til 2026.
Ifølge oplysninger fra Sportbladet har Swansea tilbudt over 35 millioner kroner for at sikre sig Melker Widells underskrift.
Buddet inkluderer desuden en række bonusser, som kan få den samlede sum til at overstige 50 millioner danske kroner, hvis betingelserne opfyldes.
Swansea er dog langt fra alene om at vise interesse for Widell.
Flere klubber forventes at melde sig ind i kampen om svenskeren, der har præsteret på højt niveau for AaB.
Melker Widell kom til Aalborg fra Landskrona i Sverige og har tidligere repræsenteret Malmö FF.
Siden sit skifte har han imponeret i AaB-trøjen med 51 kampe, 11 mål og 9 assists.
Hans præstationer har også sikret ham fem U21-landskampe for Sverige.
Widell har kontrakt med AaB frem til sommeren 2026, men det markante bud fra Swansea og den voksende interesse fra andre klubber kan gøre det vanskeligt for AaB at holde på midtbanespilleren.
Hvorvidt Aalborg vælger at sælge deres svenske profil, vil de kommende dage eller uger muligvis afsløre.
Fodbold
Tennis