Morten Hjulmand har gemt på hemmelighed: Nu afslører hans kone det

Af: Nicolai Busekist

|

20/06/2024 14:44

Fodbold
Foto: Maciej Rogowski Photo / Shutterstock.com
Morten Hjulmand har for alvor sparket døren ind til det danske landshold, men har også holdt på en hemmelighed ved denne slutrunde.

Mest læste i dag

Der er stor forskel på folk, hvad angår deres ønske om privatliv. Mange har intet imod at dele ud af stort og småt på de sociale medier, mens andre foretrækker at leve et mere stille og tilbagetrukket liv.

Meget tyder på, at landsholdsstjernen Morten Hjulmand hører til i den sidste gruppe. I hvert fald har han intet afsløret om, at der er sket noget ganske markant i hans liv forud for EM-slutrunden.

I stedet er det hans kone, Emilie Nissen Hjulmand, der har løftet sløret for hemmeligheden. Og netop det faktum, at hun er blevet hans kone, er noget nyt. Parret blev nemlig gift sidste lørdag, fortæller hun i podcasten 'Backstage', der har Hjulmands storebror, Peter, som vært.

Her afslører hun også, at parret selv havde valgt, at det skulle være småt og intimt. Derfor var det kun forældre og søskende, der var med til den lykkelige begivenhed.

"Nej, det er ikke lige noget, vi går og reklamerer med. Vi var til min lillebrors 18-års i weekenden, hvor der var mange fra min familie, der heller ikke vidste det. De var sådan: 'Undskyld, hvad?'. Ja, vi er faktisk blevet gift, og det var meget intimt med kun forældre og søskende. Det var meget hyggeligt," fortæller hun i podcasten.

Hun og svogeren taler også om, at Hjulmand er en mand, der er meget privat anlagt. Derfor er de også begge to blevet opfordret til ikke at tale for meget om det. Til trods for dette, har de valgt at afsløre, at parret er blevet til hr. og fru Hjulmand.

De har dannet par i seks år, og i starten af december sidste år kunne Emilie Nissen Hjulmand afsløre, at den danske landsholdsspiller havde været på knæ.