Nicklas Bendtner afslører: Derfor gjorde jeg det

Af: Nicolai Busekist

|

09/02/2024 10:04

Nicklas Bendtner har gjort klart, at der var en særlig grund til, at han begyndte at gøre det.

Mest læste i dag

Han har aldrig rigtigt brudt sig om at være i Danmark. Det har nemlig været meget svært for ham at bevæge sig ud, uden at blive genkendt af en masse mennesker.

Det fortæller Nicklas Bendtner i sin nye dokumentar, der udkommer hos TV3 og Viaplay 12. februar. Her siger han også, at det i mange år har været svært for ham at gå under radaren.

Det fik ham i en lang periode til at træffe en beslutning om at gå med hat. Netop derfor blev han også ofte spottet med en hat eller kasket på hovedet. For Bendtner handlede det ganske enkelt om, at han havde et ønske om at gemme sig i mængden.

"Jeg begyndte, som jeg blev mere og mere genkendt, at gå mere og mere med hat for at undgå det," siger han til B.T.

"Stort set alle dem, jeg møder, er super venlige, respektfulde og søde, men nogle gange vil man gerne bare kunne gå en tur uden at skulle tage et billede eller have en lang snak."

Han slår fast, at det er meget sjældent, at folk har været ubehagelige over for ham. Ikke desto mindre har han altid haft et ønske om at kunne gemme sig i mængden.

Af denne grund er det også meget sjældent, at han går, når han skal et sted hen. Derimod sørger han for at køre til stedet, så det er muligt for ham at komme hurtigt ind og ud.

Det eneste sted, hvor han kan få sig selv til at gå, er når han befinder sig ved sit hus i Nordsjælland. Det ligger nemlig i et område for sig selv, hvorfor han kan gå en tur, uden at støde ind i specielt mange mennesker.