Af: Nicolai Busekist
|
07/07/2023 16:53
Mest læste i dag
I mange år har Marco Asensio været en del af truppen i Real Madrid, men denne sommer er det slut. Han skifter på en fri transfer til Paris Saint-Germain.
Paris Saint-Germain har denne sommer været på udkig efter offensive forstærkninger, hvilket de nu har fundet i form af Marco Asensio, som de har hentet på en fri transfer.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside ifølge Ritzau.
Asensios kontrakt med Real Madrid udløb ved udgangen af juni, hvorfor PSG ikke har betalt for at hente ham. Derimod er han skiftet til den franske klub på en fri transfer.
Eftet skiftet til Parc des Princes, er den 27-årige kantspiller blevet udstyret med en treårig kontrakt.
Asensio har været en del af truppen i Real Madrid i mange år, og nåede at spille 286 kampe for den spanske klub, inden hans kontrakt udløb for en uge siden.
Han blev hentet til Madrid fra Mallorca i 2015, og har siden da været en del af førsteholdstruppen. Han har dog aldrig formået at etablere sig som fast starter, hvorfor mange af hans kampe har været indhop fra bænken.
I løbet af de otte år, han nåede at spille i den spanske klub, blev det til 61 mål for Real Madrid. Desuden står han også noteret for at have scoret to mål for det spanske landshold, som han har spillet 37 kampe for. Med sit skifte til PSG, kan Asensio også se frem til at få en gammel kending som træner. For få dage siden har den franske klub nemlig afsløret, at Luis Enrique er ny træner i klubben. Det blev offentliggjort samme sag som fyringen af den tidligere træner, Christophe Galtier
Fodbold
Tennis