Ny udvikling: Ruben Amorim sætter ord på Marcus Rashford

Af: Marcus Dam

|

18/12/2024 16:57

Fodbold
Foto: FiledIMAGE / Shutterstock.com
Marcus Rashford skabte store overskrifter, da han i et interview antydede, at han er klar til at forlade Manchester United for at finde nye udfordringer.

Mest læste i dag

Fremtiden for den engelske angriber virker usikker.

Nu har manager Ruben Amorim givet status, hvor han ser Rashfords fremtid. 

Det skriver Sky Sports.


Hvor er Rashford fremtid

Ruben Amorim var åben omkring Rashfords betydning for holdet, da han onsdag talte med pressen forud for torsdagens Carabao Cup-kvartfinale mod Tottenham:

"Jeg vil bare vinde og hjælpe holdet til at blive bedre. Vi er bedre med Marcus Rashford, og det er så enkelt, som det kan siges," udtalte Amorim.

Han understregede, hvor vigtig Rashford stadig er for en klub af Manchester Uniteds størrelse:

"Den slags klub har brug for store talenter, og han er et stort talent. Vi skal bare have ham til at præstere på det højeste niveau, og det er mit fokus."


En fremtid på Old Trafford?

Rashfords fremtid blev sat under lup, da han blev udeladt af truppen i søndagens derby mod Manchester City.

Her vandt United som bekendt med 2-1.

Amorim afviste at kommentere direkte på udeladelsen, men antydede, at situationen stadig er åben.

United-træneren har nemlig endnu ikke talt med Rashford og holder derfor døren på klem for stjernen.

Rashford, som har været en del af United siden barndommen, har haft en svær sæson og kun scoret fire mål i Premier League. 

Flere rapporter antyder, at klubben er klar til at sælge ham for omkring 40 millioner pund

Men Amorims udtalelser tyder på, at der stadig er plads til Rashford, hvis han genfinder formen.

Med Manchester Uniteds travle kampprogram og Rashfords egne ambitioner kan de kommende uger blive afgørende for, om angriberen forbliver en del af Amorims planer, eller om han søger en ny start uden for Old Trafford.