Nye regler træder i kraft for Christian Eriksen, Thomas Frank, Daniel Iversen m.m.: Fremover bliver det helt anderledes

Af: Emil Martesen

|

22/11/2024 16:57

Fodbold
Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Foto: Ringo Chiu / Shutterstock.com
Fremover bliver det helt anderledes.

Mest læste i dag

Regler er til for at blive overholdt, og i fodboldens verden ændres de jævnligt for at sikre fair konkurrence og gennemsigtighed.

De seneste ændringer, som Premier League-klubberne har vedtaget, er ingen undtagelse.

For nylig blev der strammet op på de såkaldte APT-regler (Associated Party Transactions), der kontrollerer, hvordan klubber og ejere kan håndtere sponsorater og finansielle forbindelser.

Ændringerne kommer efter længere tids debat og en afgørende stemme blandt ligaens 20 klubber.

Fredag var der så møde mellem Premier League-klubberne, og her blev der stemt for en regelændring. 

APT-reglerne blev oprindeligt indført for at forhindre misbrug af sponsorater mellem klubber og virksomheder, som ejerne også har interesser i.

Når en ejer eksempelvis bruger et af sine andre selskaber til at sponsere sin klub, skal transaktionen vurderes og godkendes af Premier Leagues bestyrelse for at sikre, at den er gennemført til markedspris.

Det handler om at undgå skjulte økonomiske fordele, der kan forvrænge konkurrencen.

Ændringerne blev vedtaget efter et møde fredag, hvor 16 ud af 20 klubber stemte for.

Premier League havde forinden foretaget en omfattende undersøgelse og konsulteret eksperter for at styrke reglementet.

De nye regler gør det endnu sværere for ejere at udnytte deres forbindelser til at skabe økonomiske fordele gennem indbyrdes aftaler.

Manchester City, Newcastle, Nottingham Forest og Aston Villa stemte imod, men flertallet var klart nok til at gennemføre ændringerne.

Manchester City har tidligere været centrum for debat om APT-reglerne.

I oktober fik klubben dog medhold i en sag, hvor sponsorater først blev betragtet som ulovlige, men siden godkendt.

Afgørelsen satte gang i diskussionen om at revidere reglerne. Hvad de præcise konsekvenser af ændringerne bliver, er endnu uklart, men de forventes at styrke gennemsigtigheden og skabe mere lige vilkår i ligaen.