Af: Nicolai Busekist
|
18/05/2024 11:49
Mest læste i dag
Kylian Mbappé har bekræftet, at han forlader Paris Saint-Germain denne sommer. Han har endnu ikke meldt noget ud om, hvor han skal spille i næste sæson, men alt peger på, at det bliver i Real Madrid.
I lyset af Mbappés forestående afgang er PSG allerede i fuld gang med at kigge på mulige erstatninger, så de kan styrke holdet i næste sæson. Ifølge det spanske medie Fichajes har de tre navne på deres liste over kandidater.
Rafael Leao
Først og fremmest har den franske klub et godt øje til Rafael Leao. Den portugisiske sensation fra AC Milan kan være en reel afløser for Mbappé, der uden tvivl har været den vigtigste spiller i Paris i flere år.
Det bliver dog ikke billigt at hente Leao til klubben, da det anslås, at Milan vil kræve op mod 150 millioner euro for ham. Alligevel er det en investering, der kan være værd at overveje for at udfylde det tomrum, Mbappé efterlader.
Kvicha Kvaratskhelia
Et andet navn på den franske klubs liste er Kvicha Kvaratskhelia, der i denne sæson tørner ud for Napoli. Med blændende optrædener i Serie A har Kvaratskhelia fanget opmærksomheden hos Europas topklubber.
Hans nuværende pris er omkring 100 millioner euro, men hans evner og potentiale kan gøre ham til en nøglespiller for PSG.
Marcus Rashford
Endelig har den parisiske klub også et godt øje til Marcus Rashford. Den engelske stjerne fra Manchester United har ikke haft en god sæson, og De Røde Djævle er angiveligt villige til at forhandle om et salg denne sommer for at finansiere deres genopbygning.
Rashford er derfor også en mulighed for PSG. Han er kendt for sin hastighed, teknik og målfarlighed, men det er ikke noget, han har vist meget af i denne sæson.
Fodbold
Tennis