Af: Nicolai Busekist
|
26/03/2024 09:02
Mest læste i dag
Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at Kylian Mbappé er den helt store stjerne i Paris Saint-Germain. Det kommer ikke blot til udtryk i den store opmærksomhed, den franske kantspiller får.
Det er også noget, der afspejler sig på hans lønseddel. Kaster man et blik på lønningslisten i den franske klub, adskiller Mbappé sig fra holdkammeraterne. På dette punkt er han ganske enkelt i en liga for sig selv.
Den franske sportsavis L'Equip har lavet en oversigt over de bedst betalte spillere i Ligue 1. Her er det - ikke overraskende - Mbappé, der ligger øverst på listen. Der er endda et stort spring ned til 2.-pladsen, hvilket vidner om, hvor godt betalt han er.
Ifølge den franske avis får Mbappé en månedsløn på seks millioner euro, hvilket svarer til 45 millioner kroner. Dermed tjener den 25-årige stjerne også over 11 millioner kroner om ugen.
Der er et markant spring ned til 2.-pladsen, der deles af Ousmane Dembélé og Marquinhos. De har hver især en månedsløn på 1,12 millioner euro, hvilket svarer til lidt over otte millioner kroner.
Det betyder, at Mbappé tjener mere end fem gange så meget, som de næstbedst betalte i ligaen. Hvad der næppe kommer som en overraskelse er, at hele listen er domineret af spillere fra PSG.
Faktisk er der ikke én eneste spiller i top-10, der ikke er på lønningslisten i Paris-klubben. På 11.-pladsen finder man dog Olympique Marseilles Pierre Pierre-Emerick Aubameyang og Monacos Wissam Ben Yedder, der begge indkasserer cirka fem millioner kroner om måneden.
Fodbold
Tennis