Af: Nicolai Busekist
|
10/09/2024 08:38
Mest læste i dag
Rasmus Højlunds første sæson i Manchester United var ikke den succes, som han selv havde håbet på. Til trods for dette, så lykkedes det ham at score 16 mål på tværs af alle turneringer.
Indtil videre har han ikke fået mulighed for at forbedre dette. Det skyldes, at han stadig er ude med en skade, og derfor ikke har været i aktion i denne sæson. Det ventes dog, at han er klar til at spille i denne måned.
Peter Schmeichel har afsløret, at han har store forventninger til den danske angriber, som igen skal indtage rollen som førsteangriber hos De Røde Djævle.
"Han er et fantastisk talent. De muligheder, der ligger i ham, er på højeste niveau," sagde han til Tipsbladet.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at han har fået en del kritik i løbet af sin tid i United. Det skyldes i høj grad, at mange mener, at han ikke har scoret nok mål.
Ifølge den tidligere United-målmand er han bestemt ikke selv skyld i dette. Derimod har han gjort det klart, at holdet ikke bakker godt nok op om ham.
"Det er ikke kun Rasmus! Holdet spiller ham ikke rigtigt, så der er nogle ting, der skal korrigeres," lød det fra den 60-årige tidligere målmand.
I denne sæson er Højlund dog ikke selvskrevet til at være det foretrukne valg i angrebet. Det skyldes, at De Røde Djævle har været på indkøb denne sommer.
I stedet for at hente en erfaren angriber, har de igen valgt at satse på et yngre indkøb. Denne gang er der tale om Joshua Zirkzee, der er blevet hentet i Bologna.
Den hollandske angriber har ikke fået den bedste start i den røde trøje. Derfor er der en god chance for, at Højlund kommer til at træde direkte ind i startopstillingen, når han er klar til at spille efter sin skade.
Fodbold
Tennis