Raphinha tæt på skifte: Nu bryder han selv tavsheden

Af: Jesper Bengtson

|

06/05/2025 13:48

Fodbold
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu sætter han ord på situationen.

Mest læste i dag

Det kunne være endt helt anderledes for Raphinha.

I dag er han en fast del af det brasilianske landshold med 33 kampe på cv’et, men i 2021 var han millimeter fra at trække en helt anden trøje over hovedet.

Ifølge La Gazzetta dello Sport fortæller Barcelona-profilen, at han var tæt på at tage imod et tilbud fra det italienske landshold.

Faktisk så tæt, at det kun var et manglende pas, der afgjorde det hele.

Sådan skriver Bold.

"Jeg var tæt på at sige ja til et tilbud fra det italienske landshold," siger Raphinha og fortsætter:

"Det var planen, at jeg skulle med dem til EM i 2020. Det hele var reelt set på plads, men heldigvis – kan jeg sige nu – nåede mit pas ikke frem i tide."

EM i 2020 blev som bekendt afholdt året efter, og Italien løb med titlen. Raphinha kunne altså være blevet en del af det hold, der gik hele vejen.

Og interessen fra Italien var ikke til at tage fejl af.

Han fortæller, at han blev kontaktet af flere aktører omkring det italienske landshold, som forsøgte at få ham til at tage springet - blandt andet midtbanestjernen Jorginho.

I sidste ende kom det ikke til en debut i blå trøje. Pasprocessen trak ud, og i mellemtiden dukkede muligheden op i Brasilien. Den greb han - og resten er, som man siger, historie.