Rasmus Højlund bliver sammenlignet med Manchester United-legende

Af: Nicolai Busekist

|

19/02/2024 13:07

Rasmus Højlund har endelig fået gang i målene i Manchester United. Det har betydet, at kritikken er blevet til ros for den danske stjerne.

Mest læste i dag

I sommer blev Rasmus Højlund hentet til Manchester United, som betalte en høj pris for at hente ham i Atalanta. Det har været nok til at gøre ham til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

Han fik dog en svær start i den engelske klub, da han ikke scorede specielt mange mål. Af denne grund fik han også massiv kritik af både medier og eksperter, men han er blevet ved med at arbejde hårdt.

Det hårde arbejde har nu båret frugt, da han er blevet den yngste spiller til at score i seks kampe i træk i Premier League. Det blev han søndag, hvor han scorede to mål i Uniteds kamp mod Luton Town.

Efter denne kamp har han fået en masse ros i medier i hele verden. Det er blandt andet tilfældet for hos mediet Goal, der har givet ham en karakter på 9 ud af 10.

Ikke nok med det, så er han også blevet sammenlignet med Ruud van Nistelrooy, der må siges at være en legende i den engelske klub. Derfor har den 21-årige dansker ogås god grund til at være glad for, hvordan han spiller for tiden.

"Det hedder nu syv mål i seks kampe for danskeren, der begynder at ligne den sande arvtager for Ruud van Nistelrooy – Uniteds seneste rigtige 'fox in the box'," skriver Goal.

"Han viste både stor opmærksomhed og ro omkring det første mål – og frækhed ved det andet. Han var også suveræn til at holde fast i bolden."

Med de to mål er han nu oppe på i alt 13 mål i denne sæson. Syv af disse mål er kommet i Premier League, hvor han har været på banen i 20 kampe.