Rasmus Højlund er godt tilfreds: Har opfyldt sine egne mål

Af: Jesper Bengtson

|

09/04/2025 17:10

Fodbold
Foto: Balta Mihaita Sorin / Shutterstock.com
Foto: Balta Mihaita Sorin / Shutterstock.com
Højlund har fyldt sin liste med krydser.

Mest læste i dag

Drengedrømmene er blevet til virkelighed for Rasmus Højlund.

Den danske angriber, som har sin daglige gang i Manchester United, har allerede opnået langt mere end mange på hans alder.

Han har skrevet under på en kontrakt med sit yndlingshold, spillet flere landskampe og så blev han 'far' for nylig.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Listen over de store mål blev skrevet ned, da Højlund stadig løb rundt som ungdomsspiller i Brøndby.

Selvom ikke alt gik som planlagt, har han sat kryds ved alle de vigtigste drømme.

"Jeg lavede en liste engang, og der har jeg krydset alle sammen af," fortæller han i et interview med Disney+ ifølge Bold.

En kontrakt med Brøndby, som også var et punkt på listen, blev aldrig en realitet, og det blev i stedet i F.C. København, at han fik sit første, mindre gennembrud.

Da han smuttede til Østrig for at repræsentere SK Sturm Graz, tog karrieren fart.

Derfra gik turen videre til Atlanta i Italien, hvorefter han tog det helt store step videre til Manchester United og det danske A-landshold.

De personlige mål er opnået, men Højlund er ikke færdig med at drømme. Nu kigger han fremad mod en ny æra i sin karriere, hvor ambitionerne bliver større og mere langsigtede.

"Der er selvfølgelig stadig en stopklods på et tidspunkt, men det er det, som jeg arbejder efter at finde ti år ud i fremtiden," siger Højlund.