Af: Nicolai Busekist
|
19/10/2024 10:04
Mest læste i dag
Rasmus Højlund slog en del af sin holdkammerats tand ud under en træningssession, hvilket har medført, at han nu har fået kritik af en tidligere engelsk målmand.
Den danske Manchester United-angriber deltog i træning med det danske landshold denne sommer forud for EM. Og under træningen deltog han i en øvelse med dødbolde, skriver det britiske medie The Mirror.
Desværre kom hans danske holdkammerat, Leicester-målmanden Mads Hermansen, ikke helt så godt ud af en luftduel med Højlund. Der afslørede han selv i en samtale på podcasten 'The Fozcast' med Ben Foster.
"Som målmand ved du nogle gange, at når du har dødboldsøvelser, tænker man: 'Skal vi gå 100 procent til den? Eller tager vi det lidt roligt?'," sagde Hermansen.
"Vi var med landsholdet lige før EM, og det var frivillig træning - du kunne komme og træne, hvis du ville. Så vi besluttede os for at øve nogle hjørnespark."
"Jeg råber: 'Keepere'. Og så kommer han (Højlund, red.) bare flyvende med fuld kraft - albuen ramte lige på min tand. Jeg har mistet en tand til en bold tidligere, så det var bare det samme stykke plastik."
Højlunds aggressivitet blev ikke taget særligt godt imod af den tidligere United-målmand Foster, som gav sin mening til kende.
"Tak for det, Rasmus - det sætter vi pris på. Det er skidt det der. Jeg kan ikke acceptere det. Det er skidt. Når man træner dødbolde, skal man tage det roligt. Man kan ikke gå så hårdt til den," sagde Foster.
Men Hermansen mente dog ikke, at det var et problem og er af den opfattelse, at hans landsholdskollega ikke behøver at skrue ned for sin intensitet.
"Men sådan er han, og det elsker jeg ved ham. Han giver altid alt. Han er bare exceptionel til at være professionel," sagde Hermansen.
Fodbold
Tennis