Rasmus Højlund slagtes: "Højlund bør erstattes som klubbens førsteangriber til sommer"

Af: Jesper Bengtson

|

02/05/2025 18:20

Fodbold
Foto: Cesar Ortiz Gonzalez / Shutterstock.com
Den danske angriber har ikke haft meget medvind i år.

Mest læste i dag

Rasmus Højlund har længe været i mediernes søgelys.

Det er ikke nogen hemmelighed, at han mildest talt har haft en udfordrende sæson, hvor han har kæmpet gevaldigt med at få netmaskerne til at blafre.

Efter en flot første sæson på Old Trafford med 16 mål i alle turneringer, har den igangværende sæson været præget af skuffelser.

Den danske angriber har kun lavet fire Premier League-mål i 29 kampe, og nu sættes der spørgsmålstegn ved, om han skal fortsætte hos storklubben.

Det skriver B.T.

Ifølge Manchester Evening News’ George Smith, er det altafgørende, at danskeren slutter stærkt:

"Højlund bør erstattes som klubbens førsteangriber til sommer, men i mellemtiden er det i alles interesse, at han slutter sæsonen af så stærkt som muligt," siger han.

Statistikken er brutal. I 46 kampe på tværs af turneringer har han blot scoret ni mål - og skabt kun 25 afslutninger i ligaen.

Det bekymrer eksperterne.

Premier League-legenden Alan Shearer kalder ham ligefrem en 'ødelagt spiller' og kritiserer hans timing og manglende mod i boksen.

"Jeg ser en fyr, som virkelig ikke har lyst til at være der, hvor det gør ondt. Han er altid enten et sekund for tidligt eller et sekund for sent. Timingen er helt væk, og der er ingen tvivl om, at hans selvtillid er i krise," siger den tidligere stjerneangriber.

Uniteds håb om at redde sæsonen lever stadig, hvis de vinder Europa League.

Her får Højlund også et par kampe til at bevise, at han har, hvad der skal til, når det gælder.