Af: Jesper Bengtson
|
28/04/2025 13:22
Mest læste i dag
Liverpool kunne søndag føje endnu en stor triumf til klubbens stolte historie.
Med Premier League-titlen i hus er de nu oppe på 20 engelske mesterskaber - en delt rekord med ærkerivalerne fra Manchester United.
For Manchester United var dagen mindre glorværdig. Trods en sen scoring af Rasmus Højlund, som sikrede 1-1 mod Bournemouth i overtiden, står det klart, at der stadig er lang vej til toppen for Ruben Amorims mandskab.
Sådan skriver Bold.dk.
Manageren selv er fuldt bevidst om udfordringen, der venter, hvis United igen skal stå øverst på podiet i England.
"Det handler om først at fokusere på os selv, ikke på de andre hold. Vi må også være ærlige. Os og Liverpool er på forskellige niveauer i øjeblikket. Men alt kan ændre sig," siger han ifølge The Independent.
Manchester Uniteds seneste mesterskab daterer sig tilbage til 2013, og vejen tilbage virker stejl.
Amorim fremhæver, at udvikling kræver tålmodighed, og at fokus skal være på processen fremfor hurtige resultater.
"Vi har et ultimativt mål, som er at vinde Premier League. Men jeg er ikke skør, jeg ved godt, at det ikke bliver næste år," tilføjer han.
Med Liverpool tilbage på toppen og United stadig i den anden ende af tabellen, er kontrasterne mellem de to traditionsklubber større end i mange år.
Amorim insisterer dog på, at med tid og de rigtige skridt kan rollerne igen byttes om, men om det kommer til at ske, vil kun tiden vise.
Fodbold
Tennis