Af: Jesper Bengtson
|
03/10/2024 10:35
Mest læste i dag
Den tidligere fodboldspiller Nicki Bille er igen involveret i noget, der ikke er helt inden for lovens rammer.
Onsdag blev han anholdt af Københavns Vestegns Politi, efter han havde meldt sig selv.
Den tidligere fodboldspillers forsvarsadvokat, Mie Holm Quast, har udtalt, at hendes klient nægter sig skyldig i anklagerne, men det bliver op til domstolen at vurdere sagens videre forløb.
Nu er det kommet frem, hvad hele optrinnet omhandler.
Det skriver TV 2.
I den første sag anklages Nicki Bille for at have begået røveri i Coop 365 i Hvidovre i september i år. Ifølge anklagemyndigheden har han med vold og trusler stjålet varer til en værdi af 176 kroner.
Desuden beskyldes han for at have stoppet en medarbejder i butikken og fremsat en trussel, der ifølge anklageren lød noget i retning af:
"Jeg smadrer din kæbe, så du skal leve af yoghurt i seks uger."
Nicki Bille er tilmed anklaget for at have fremsat trusler mod to Coop-medarbejdere. Ifølge anklagen skulle han have sagt, at han ville 'fange' dem, når de fik fri, hvis de valgte at anmelde ham til politiet.
Den sidste sigtelse drejer sig om, at Nicki Bille angiveligt opsøgte en navngiven medarbejder i Coop365 den 18. september om morgenen, hvor han fremsatte trusler mod vedkommende.
Fodbold
Tennis