Af: Nicolai Busekist
|
27/04/2024 20:05
Mest læste i dag
Det er svært at tro på, at Liverpool fortsat er med i kampen om Premier League-titlen. På grund af en række skuffende resultater på det seneste, har de mistet terræn til rivalerne.
Lørdag var Jürgen Klopps tropper igen i aktion, men de måtte nøjes med et 2-2-resultat mod West Ham. Dermed har de smidt point i tre af deres seneste fire kampe i Premier League-regi.
I skrivende stund ligger de på en 3.-plads med 75 point. Det er to point færre end Arsenal, der har en kamp i hånden. City er i front med 76 point, men de har to kampe i hånden.
Nu er det store spørgsmål, hvorvidt Liverpool må kaste håndklædet i ringen. Potentielt har de selv sat en stopper for, at Klopp kunne afslutte sin tid på Anfield med et Premier League-trofæ.
De fik ellers en god start på deres kamp mod West Ham, men der kom ikke mål ud af anstrengelserne. Det gav modstanderholdet plads og tid til at slide sig ind i kampen.
Kort før anden halvleg resulterede det i en scoring til hjemmeholdet, da Jarrod Bowen scorede på et hjørnespark. Det fik Liverpool til at skrue op for tempoet, og efter 48 minutters spil, blev der udlignet af Andy Robertson.
Et kvarter senere var det Cody Gakpo, der stod for at bringe Liverpool i front med et skud, der blev rettet af flere gange på vej mod målet.
Selvom de var godt på vej mod tre point, kunne de ikke holde fast i deres føring. Efter 77 minutters spil blev der udlignet, da Jarrod Bowen sendte et indlæg ind til Michail Antonio, der scorede et flot hovedstødsmål.
Fodbold
Tennis