Spansk landsholdslegende går på pension: Vil konkurrere mod Jonas Vingegaard

Af: Marcus Dam

|

23/12/2024 11:57

Fodbold
Football.ua, CC BY-SA 3.0 GFDL, via Wikimedia Commons
En af Spaniens største fodboldikoner, Jesús Navas, har sagt farvel til en glorværdig fodboldkarriere.

Mest læste i dag

Efter næsten 900 kampe og titler som VM- og EM-guld samt triumfer i Premier League har 39-årige Navas spillet sin sidste kamp.

Nu retter han blikket mod en helt anden sportsgren – cykling.

Det skriver Bold.dk.


Fra grønsværen til cykelstierne


Jesús Navas har altid været passioneret omkring alt sport, og især cykling har en særlig plads i hans hjerte.

Den spanske legende afslører, at han ser op til cykelikoner som Miguel Indurain og nutidens stjerner som Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar:

"Jeg har altid fulgt Miguel Indurain, og jeg elsker at se på Pogacar og Vingegaard. Cykling er hårdt, og det kan jeg godt lide. Jeg har konkurreret hele mit liv, og jeg har stadig den sult," siger Navas i et interview med The Guardian ifølge Bold.dk.


En ny udfordring på to hjul


Navas er ikke interesseret i at lade cykling være en hobby.

 Han vil give sporten samme dedikation, som han gjorde i fodbolden: "Jeg kan ikke bare tage af sted for at få tiden til at gå. Sådan er jeg ikke. Jeg konkurrerer og giver alt," forklarer han.

Efter næsten tre årtier med fodbold ser Navas frem til at tage hul på et nyt kapitel.

Tiden vil vise, om han kan overføre sine evner fra banen til landevejen.