Forside Fodbold Stopper i AGF: Det skal han nu

Stopper i AGF: Det skal han nu

Trods at Stig Inge Bjørnebye stopper som sportschef i AGF, er han ikke færdig med klubben endnu.

Lige nu læser andre

AGF præsenterede tirsdag Carsten V. Jensen som ny fodbolddirektør, der overtager det strategiske ansvar for klubbens sportslige udvikling. 

Men Bjørnebye fortsætter sit arbejde i klubben frem til kontraktudløbet i april og vil blandt andet have en vigtig rolle i det igangværende transfervindue.


Hjælper i januars transfervindue

Læs også

Direktør Jacob Nielsen bekræfter på tirsdagens pressemøde, at Bjørnebye stadig vil være en del af processen i de kommende måneder.

“Han står til rådighed. Han skal blandt andet hjælpe i januars vindue. Planen er, at han står til rådighed, og i øvrigt bliver han boende i Aarhus,” siger Jacob Nielsen ifølge Bold.dk.


Åben for nyt job

Hvis Bjørnebye skulle finde et nyt job før april, vil klubben dog ikke stå i vejen for ham.

“For at være helt ærlig har vi en løbende åben dialog, og vi står ikke i vejen, hvis han finder et nyt arbejde. Han kommer nok ikke til en anden Superliga-klub i morgen, for det synes vi ikke er den bedste idé, men vi har en respektfuld dialog,” tilføjer direktøren ifølge Bold.dk.

Stig Inge Bjørnebye har været en del af AGF i fire år og spiller en vigtig rolle i klubbens nuværende struktur. 

Hvad fremtiden bringer for den erfarne nordmand, er endnu uvist.


Læs også

Ads by MGDK